Støtteforeningens formål

Støtteforeningens formål er at yde økonomisk tilskud til sociale arrangementer, træningslejre, træningsudstyr m.m. for svømmeklubbens medlemmer.

Derudover yder støtteforeningen praktisk hjælp ved diverse arrangementer og stævner.

 

Aktiviteter

Støtteforeningen står bag flere arrangementer i Ringsted Svømmeklub hen over svømmesæsonen, f.eks.:

  • Julestævne for svømmeskolen
  • Fastelavnsfest for svømmeskolen
  • Sponsorsvømning for K-afdelingen
  • Organisering af praktisk arbejde ved hjemmestævner, herunder forplejning og overnatning

 

Vi hjælper med ca. 300.000 kr om året til svømmeklubbens medlemmer

Da medlemskontingenterne ikke dækker det hele, suppleres indtægterne først og fremmest med K-afdelingens årlige sponsorsvømning, indtægter ved arrangementer og stævner samt salg fra Støtteforeningens bod.

 

Din støtte – vores støtte

Vi vil gerne fastholde og udbygge støtten til svømmeklubbens medlemmer, men det kræver, at vi har en god solid medlemskreds i foreningen.

 

Hvorfor?

Uden penge kan vi ikke drive disse aktiviteter, så derfor har vi brug for din hjælp.

Du kan hjælpe os på den mest simple måde, der findes; bliv medlem af Ringsted Svømmeklubs Støtteforening.

Alt sammen for at give svømmeklubbens medlemmer så gode rammer som muligt – ikke alene for deres idrætsliv, men også det klubliv, der er et naturligt følge heraf.

 

Har du lyst til at blive en del af Støtteforeningen?

Der er 2 muligheder for medlemskab af Støtteforeningen:

  1. Et almindeligt medlemskab koster 100 kr årligt per husstand.
  2. Et udvidet medlemsskab koster 500 kr årligt per husstand.
    Et udvidet medlemskab giver adgang til 9 gange familiesvømning hen over svømmesæsonen.
    Datoer for familiesvømning findes i Aktivitetskalenderen på svømmeklubbens hjemmeside.


Det er så nemt!

Indmeldelse sker via mail til rgsstoot@gmail.com med oplysning om navn og adresse.

Kontonummeret til indbetaling af kontingent er: 9888 000334440 (Sparekassen Sjælland).

Vigtigt! Når du overfører dit kontingent skal du i tekstfeltet skrive:
Kon2014_navn (eks.: Kon2014_MortenNielsen).

 

Kontakt

Skulle du have spørgsmål eller forslag og ideer til arrangementer, er du altid velkommen til at kontakte Støtteforeningen via vores mail rgsstoot@gmail.com

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen som medlem i

Ringsted Svømmeklubs Støtteforening.