Indbydelse til Julestævne Ringsted Svømmeklubs Svømmeskole
Søndag den 15. november 2015

IMG_1274 IMG_1335 IMG_1349 IMG_1358

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagere:

Begynder 1, alle hold m/bælte, Begynder 2, Begynder 3, Begynder 4, Let øvede 1, Let øvede 2, Let øvede 3, Voksenhold, Medley.

Opvisning i det lille bassin starter kl. 16.15:
For Begynder 2, 3 og 4, er der opvisning i det lille bassin. Ud fra tilmeldingerne vil vi dele svømmerne op i mindre hold, så de kan vise hvor dygtige de er blevet. Disse hold vil komme til at stå med møde- og opvisningstid på hjemmesiden (www.ringstedsk.dk). Hvert hold mødes omklædt med en holdleder i svømmehallen, så vi undgår kø ved det lille bassin. Det er ikke sikkert, at det er dem, du plejer at svømme med, som du skal være på hold med.

Opvisning i det lange starter kl. 16.15:
For Begynder 1 er der opvisning på bane 1 og 2 i det lange bassin. For alle hold med bælte på bane 8. Holdene vil komme til at stå med møde- og opvisningstid på hjemmesiden (www.ringstedsk.dk). Hvert hold mødes omklædt med en holdleder i svømmehallen. Det er ikke sikkert, at det er dem, du plejer at svømme med, som du skal være på hold med.

Ministævne i det lange bassin ca. kl. 17.00:
For alle der kan og har lyst til at svømme 25 meter eller 50 meter, er der uofficielt ministævne i 25 meter bassinet, hvor man kan prøve at få taget tid. Alle løb er fælles for piger og drenge. Du kan svømme 25 meter fri/crawl, bryst, ryg og fly/butterfly og 50 meter fri/crawl, bryst, ryg og fly/butterfly. Der vil være diplomer med tiderne.

Tilmelding til Julestævnet sker via hjemmesiden www.ringstedsk.dk, senest tirsdag den 10. november 2015. Du skal tilmelde dig de ønskede aktiviteter ved at klikke ind på holdene på hjemmesiden. Det er gratis at deltage i julestævnet. Vær opmærksom på at tilmelding først åbner mandag 2/11.

Det endelige program for opvisning med navne og mødetid vil blive lagt på klubbens hjemmeside www.ringstedsk.dk.

Forældre, søskende og andre interesserede er meget velkomne til at komme og kigge på. Det er dog kun svømmeren der deltager i vandet. Indgang via omklædningsrummene og ingen udendørssko i svømmehallen. Denne dag må I gerne tage billeder.

I klubhuset vil Støtteforeningen sælge æbleskiver, saft, kaffe, te og slikposer. Husk kontanter eller betal via MobilePay. Der vil være en slikpose til hver svømmer, samt et diplom i klubhuset efter opvisningen. Der er mulighed for at købe slikposer til søskende.

Alle skal være ude af omklædningsrummene senest kl. 19. Vi forventer at være færdige i klubhuset kl. 19.30.

Denne eftermiddag vil alt andet undervisning være aflyst. Holdene søndag morgen kører som normalt.

Vi benytter samtidig lejligheden til at informere om at søndag den 13. december 2015 er sidste svømmedag inden juleferien og lørdag den 2. januar 2016 er første svømmedag efter ferien.

De bedste svømmehilsner

Ringsted Svømmeklub