Logo

Cheftræner i Ringsted Svømmeklub

Det  er med stor glæde, at vi kan meddele, at Ringsted Svømmeklub har ansat Claus Hjorth som cheftræner i klubben pr. 1. juli 2018.

Claus Hjorth har en længere historik i klubben, da han har trådt sine barne- og ungdomsår som elitesvømmer, været træner på forskellige typer af hold og seneste to år fungeret som assisterende træner for Gudmundur Hafthorsson, med ansvaret for klubbens årgangssvømmere.

Claus har gennemgået en særdeles positiv udvikling gennem de seneste år, hvorfor bestyrelsen er fuldt fortrøstningsfulde i forhold til at overlade ham cheftræner positionen fremadrettet.

Strategisk passer Claus’ profil godt ind i klubben og han vil fremadrettet fokusere på at skabe talentudvikling fra bunden, således at Ringsted Svømmeklub kan vedblive med at sende rigtig mange svømmere til mesterskaber i både årgangs-, junior- og seniorgrupperne.

Privat bor Claus i Ringsted.

Vi ønsker Claus velkommen til positionen i klubben, og ser frem til et solidt samarbejde fremadrettet.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Ringsted Svømmeklub